Om os


Værk er et turnerende teater med base i det sydfynske.

Teatret er stiftet i 2008 af iscenesætter og dramatiker Annemarie Jeppesen og dukkefører og dukkemager Bjarne Kalhøj. Teatret skaber originale, finurlige, sort-poetiske og stærkt visuelle fortællinger for børn og voksne. Vi turnerer i ind og udland, har co-produceret med teatre som Carte Blanche, teater ZeBU, Det Olske Orkester og Teater Refleksion.  

Vores fokus er at tage dukke og animationsteatret til næste niveau. Vi arbejder med at forfine og præcisere dukkeførings håndværket og samtidig give plads til det spontane, det frie og fanden i voldske, som skaber det overraskende og sprudlende dukke og animationsteater.  Med dukker, objekter, scenografi, lyd og lys skaber vi løsslupne og legende universer, hvor vi søger at kombinere en raffineret og præcis dukkeføring med et frit og spontant udtryk.


Teatret Værk skriver sig ind i den franske og belgiske dukketeater tradition, som tog sit afsæt i 1900 tallets avantgarde bevægelse. Den belgiske avantgarde dramatiker Michel de Ghelderode (1898-1962) tanke var at teatret var et spejl, ikke af virkeligheden, men af sjælen. Avantgarden søgte efter dukkens magt, dens hemmelige liv som stod  i modsætning til skuespilleren og talens magt. Essentielt var en stil hvor hovedvægten var lagt på det visuelle udtryk og lyden. 

Værk ser teatret som et poetisk rum og ønsker at give publikum en oplevelse, som taler til deres indre følelses- og forestillingsverden. Med inspiration fra eventyr, myter og drømme kredser Værks forestillinger om det evigt magiske, absurde og forunderlige i verden.


eatret Værk er organiseret som en forening med CVR nr 33272081.

Bestyrelsen er:

Ordførende: Billedkunstner og performer Seimi Nørregård
Næst-ordførende: Fotograf Lisbeth Johansen
Kasserer: Musiker Claus Kaarsgaard




Vedtægter

Årsrapport og regnskab 2022-2023

Årsrapport og regnskab 2021-2022

Årsrapport og regnskab 2020-2021

Årsrapport og regnskab 2019-2020

Årsrapport og regnskab 2018-2019